Wagner Copenhagen søger en erfaren IT-projektleder til interne it-projekter

Vi har travlt og søger derfor en IT-projektleder der kan stå for interne IT-projekter på tværs af vores organisation. Vi søger en person med baggrund og stærke kompetencer indenfor projektledelse og som har flair for at arbejde med projekter på tværs af forskellige afdelinger i egen organisation. Personen vi søger skal finde motivation i at udfordre de eksisterende systemer og processer og finde nye løsninger hertil.

I rollen som IT-projektleder er det vigtigt at kunne arbejde på tværs af forskellige afdelinger såsom logistik, finans, retail og kundeservice, da mange projekter vil være tværfunktionelle med fokus på at holde tingene enkle og skabe så meget værdi som muligt. Denne rette kandidat vil også have en serviceminded tankegang da det vil være vigtigt at støtte på tværs af virksomheden med ad hoc spørgsmål, når det er nødvendigt.

Din IT-mæssige berøringsflade vil primært være centreret omkring vores ERP-system Nav-BC13 og de øvrige systemer der er integreret hertil, hvilket bl.a. omfatter POS-løsning, Shopify, PowerBI.

Arbejdsområder

• Lede og drive ERP-optimeringer for at sikre optimale løsninger og processer
• Etablere et tæt samarbejde på tværs af afdelinger som logistik, finans, retail og kundeservice
• Ansvarlig for dokumentation af processer, regler og konfigurationer
• Bidrage med din ekspertise i at designe it-løsninger efter krav og dertilhørende kvalitetssikring i form af test af div. systemer
• Ansvar for integration mellem virksomhedens system samt med virksomhedens eksterne partnere herunder EDI.

Kvalifikationer

• Relevant uddannelse indenfor økonomi og projektledelse.
• Mindst 3 års erfaring med ERP-systemer.
• Godt kendskab til og forståelse for forretningsprocesser, herunder dokumentation heraf
• Administrativ stærk med gode samarbejds- og kommunikationsevner.
• Skriftlige og mundtlige egenskaber på dansk og engelsk.
• Vant til at arbejde i et højt tempo og bevare overblikket.
• Analytisk tænkende og gerne med kompetencer indenfor databehandling.
• Positiv indstilling til en effektiv og selvstændig opgaveløsning.

Vi tilbyder

• Et spændende og meget afvekslende job i et uformelt miljø.
• Være en betydningsfuld del af en international modevirksomhed i vækst.
• Et job med stor selvstændighed i planlægningen af din hverdag.
• Mulighed for at være en del af en succes og gøre en mærkbar forskel.
• Passionerede kolleger og et moderne arbejdsmiljø, der er meget dynamisk og entreprenant.
• Løn og ansættelsesvilkår på konkurrencedygtigt niveau.

Wagner Copenhagen er en koncern der består af selskaberne Modström, Butler-Loftet og Clipper.

• Modström designer og producerer modetøj til kvinder. Modström er kendt for et innovativt og nyskabende design, der rammer tidens trend.
• Butler Loftet er en retailkæde bestående af 5 koncepter Loft by loftet – Loftet – Butler – Richard og Modström.
• Clipper designer og producerer et stort udvalg af strikvarer til erhvervsbeklædning samt et professionelt og effektivt set-up til udvikling og levering af specialproduktioner.

Gældende for alle tre selskaber er, at de ved siden af fysisk salg i butikker driver salg gennem egne webshops.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og foto.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Wagner på hw@modstrom.com

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi holder løbende interviews.

Ansøgningsfrist: 15. februar 2022

Ansøgningen sendes til hw@modstrom.com

Wagner Copenhagen
Danneskiold-Samsøes Allé 9 st
1434 Copenhagen K