Modström søger en erfaren og ambitiøs Customer Service Manager til opretholdelse af et stærkt brand, og som i tæt samarbejde med vores salgsteam skal sikre et højt professionelt serviceniveau til vores kunder og agenter samt yde daglig administrativ support til vores salgsteam.
Det forventes, som Customer Service Manager hos Modström, at du er yderst serviceorienteret. Du er vant til at arbejde med kundeservice og befinder dig godt i en supportfunktion. Du arbejder selvstændigt, effektivt, struktureret og er god til at bevare overblikket selvom der er mange bolde i luften. Du kommer til at indgå i en dynamisk virksomhed med et godt sammensat team af engagerede kollegaer.
Arbejdsområder
• Analysering af gennemsalgsrapporter på key accounts, herunder kontakt og opfølgning på budgetter og supplering
• Service og support til vores forhandlere i ind- og udland
• Supportering af vores salgsagenter og sælgere i ind- og udland
• Ordrehåndtering
• Koordinering af sample kollektioner
• Diverse ad hoc og administrative opgaver
Vi tilbyder
• Et udfordrende job i et uformelt miljø i en spændende branche
• Mulighed for at skabe synlig succes, gøre en mærkbar forskel
• Være en betydningsfuld del af en arbejdsplads i positiv udvikling
• Del af en international modevirksomhed med ambitiøse planer for fremtiden
• Et dynamisk team og moderne arbejdsmiljø
Kvalifikationer
• Relevant erfaring indenfor salg og kundeservice (gerne indenfor modebranchen)
• Struktureret og løsningsorienteret og i stand til at prioritere arbejdsopgaver i en travl hverdag
• Ambitiøs og en inspirerende teamplayer
• Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
• Fortrolig med IT, herunder Microsoft Office pakken og Navision
• Gode kommunikationsevner og behersker engelsk i skrift og tale
Modström designer, producerer og sælger 6 årlige kollektioner, samt løbende express styles under et koncept, hvor vi tænker bredt og frem for alt nyskabende. Modström blev etableret i 2004 og er kendt for et innovativt og nyskabende design, der rammer tidens trend.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og foto.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Funch Lykkegaard på 20 73 86 24
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi holder løbende interviews.
Ansøgningsfrist: 28. feb. 2022
Ansøgningen sendes til mfl@modstrom.com
Modström
Danneskiold-Samsøes Allé 9 st
1434 Copenhagen K
Modström søger Customer Service Manager