E-COMMERCE MANAGER (BARSELSVIKAR)

Er du passioneret omkring digital handel og mode? Hos Modström får du mulighed for at omsætte din viden til praksis i en hverdag med ansvar, samarbejde og udvikling.

Om stillingen
Som E-commerce Manager får du en central rolle i vores onlineforretning og bliver en del af et passioneret team, der arbejder tæt sammen om at skabe en inspirerende digital kundeoplevelse.

Du får ansvaret for den daglige drift og udvikling af Modströms webshops – herunder modstrom.dk og modstrom.com. Du spiller en nøglerolle i at sikre høj performance, stærke kampagner og en skarp kundeoplevelse på tværs af markeder.

Dine opgaver vil bl.a. inkludere
- Planlægning og eksekvering af kampagner, KPI-opfølgning og budgetansvar
- Daglig drift og løbende optimering af webshops, herunder oprettelse, vedligeholdelse og SEO-optimering af produkter og kampagnesider
- Planlægning, opsætning og udsendelse af nyhedsbreve på tre markeder
- Udarbejdelse af visuelt og tekstuelt materiale til webshops og annoncering
- Drift og vedligeholdelse af Key Account marketingplatforme
- Koordinering med lager, eksterne partnere og marketingbureau
- Indkøb til webshop

Om dig
Du trives i et dynamisk miljø, hvor du tager initiativ, skaber struktur og driver projekter sikkert i mål. Du arbejder struktureret, har øje for detaljer og sikrer, at både KPI’er og budgetmål nås – uden at gå på
kompromis med kvaliteten i kundeoplevelsen.
- Relevant uddannelse inden for e-commerce, marketing eller lignende
- Erfaring med et CMS-system er et krav (Shopify og Klaviyo er en fordel)
- Erfaring med Navision (eller lignende ERP-system) er en fordel
- Er struktureret, ansvarsbevidst og motiveres af at skabe resultater
- Er lærenem og trives i et selvstændigt og dynamisk arbejdsmiljø 

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til rcs@modstrom.com hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Varighed: 1 år · Opstart: Januar 2026 (senest februar)

Arbejdsplads: København K

Om Modström
Modström blev grundlagt i 2004 og er i dag et veletableret dansk modebrand, kendt for feminine designs, farver og prints. Vores kollektioner sælges hos mere end 400 forhandlere i både Skandinavien og Europa samt via vores egen webshop og fysiske butikker.

Fra hovedkontoret i København arbejder vi som et dedikeret team med passion for mode, kvalitet og ansvarlig udvikling.