Salgs- og leveringsbetingelser
Handelsbetingelserne gælder for forbrugeres køb af fysiske varer på www.modstrom.dk. Nedenstående handelsbetingelser gælder for alle aftaler, som kunden (herefter kaldet "du") indgår med modstrom.dk. Ved at bruge denne hjemmeside og/eller placere en ordre hos os, accepterer du de vilkår og betingelser, der er gældende hos os. Sørg for at du har læst og forstået de vilkår og betingelser, der er gældende hos os, før du afgiver din ordre. Vi forbeholder os ret til at ændre disse vilkår fra tid til anden uden forudgående varsel til dig. Den version af vilkår og betingelser, der gælder for din ordre, vil være dem, der er at finde på hjemmesiden på det tidspunkt, hvor du afgiver din bestilling.

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder på køb af varer på www.modstrom.dk og til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Virksomhedsinformation
Siden ejes og drives af:

Modström ApS
CVR-nr.: 28137230
Danneskiold-Samsøes Allé 9 st.
1434 København K
(+45) 96 32 42 95
support@modstrom.com

Hvis du oplever nogle problemer med din ordre eller den generelle brug af modstrom.dk, kontakt venligst vores kundeserviceafdeling på support@modstrom.com eller på telefon +45 96 32 42 95 mandag til fredag 9-14.

Bestilling
Alle priserne er inklusiv moms. Hvis du leder efter en speciel vare, du ikke kan se på webshoppen, kan du kontakte os på support@modstrom.com, så kan vi måske skaffe varen hjem til dig.

Www.modstrom.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle, undtaget hvis hjemmesiden skal opdateres.
Ordrer, der er lagt på en helligdag eller i weekenden, bliver behandlet på den næste hverdag.
For at handle på www.modstrom.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Vi forbeholder os retten til at annullere en købskontrakt uden at være forpligtet til kompensation eller andre udgifter, i disse situationer:
- Dine betalingsdetaljer er ukorrekte eller kan ikke verificeres
- Din ordre er afgivet med det formål at begå svindel etc. eller er afgivet i forbindelse med kriminelle eller lovstridige handlinger
- Der er en utilsigtet fejl på www.modstrom.dk, såsom en betalingsfejl eller lignende

Betaling
Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler: MobilePay, Dankort, VISA, Mastercard, Paypal, ApplePay.
Ved betaling med kort - bortset fra Dankort - vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen.

Beløbet trækkes, når varen afsendes fra vores lager.

Levering
På www.modstrom.dk leverer vi varer til adresser i Danmark. For internationale ordrer bestil fra www.modstrom.com.

Varerne leveres 1 til 3 hverdage efter din bestilling.

Vi tilbyder følgende leveringsformer: GLS privat (hjemmelevering), GLS pakkeshop, GLS-erhverv.

Vi tilbyder gratis levering ved køb for over 600 kr.

Vær opmærksom på, at der kan forekomme længere leveringstid på særlige mærkedage og udsalg.
Hvis den pakkeshop/pakkeboks du har valgt, er fyldt, vil din pakke blive leveret til en nærliggende pakkeboks/pakkeshop.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
Når du har bestilt en eller flere varer hos os, modtager du en elektronisk kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en mail fra os om, at din ordre er på vej.

Fortrydelsesret
Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt til at modtage varen (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Sådan fortryder du
Du fortryder ved at sende varen/varerne retur til:

Prime Cargo A/S
c/o Modström Webshop
Profilvej 4
6000 Kolding
Danmark

Brug returlabel som ligger i pakken. Du kan ikke fortryde ved, at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende varen til:
Prime Cargo A/S
c/o Modström Webshop
Profilvej 4
6000 Kolding
Danmark

Dette skal gøres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har modtaget dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.
Vi afholder udgifterne i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Bemærk: Vi vedlægger en forudbetalt returseddel i alle vores forsendelser (gælder kun ordrer i Danmark).

Dokumentation for dit køb samt returseddel
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen, faktura eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger en udfyldt returseddel, som du finder her

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder ikke  emballage-afgift.
Du skal selv betale for returnering af varer ved fortrydelse. Alle ordrer bliver leveret med en forudbetalt returlabel. Vælger du at benytte denne, og kostede den eller de returnerede varer under 600 kr., opkræver vi et returgebyr på 35kr, som fratrækkes i det beløb, du skal have tilbagebetalt.

Kostede den/de returnerede vare(r) 600 kr. eller mere, tilbyder vi at betale for returneringen, hvis vedlagte returlabel benyttes.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 30 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Varens stand ved returnering og emballage
Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. Du må normalt undersøge og prøve varen på samme måde, som man må og kan i en fysisk forretning.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for.
Du bør desuden sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

BEMÆRK: Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:
- du reelt har taget varen i brug,
- den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
- du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt for at kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.
- du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm.

Reklamation - hvis der er noget galt med varen eller ydelsen
Købeloven gælder, hvis du køber en vare, der er en mangel ved det købte. En mangel er f.eks. en materiale- eller fabrikationsfejl eller en forkert oplysning om det, du har købt. Derimod er f.eks. almindelig slitage eller en selvforskyldt skade ikke en mangel.

Du kan reklamere over mangler ved varen i indtil 2 år fra leveringstidspunktet. Du kan reklamere ved at henvende dig til vores kundeserviceafdeling på +45 96 32 42 95 eller support@modstrom.com.
Du skal henvende dig inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Er der tale om en fragtskade, beder vi dig, under alle omstændigheder om, at give os besked så hurtigt som muligt. Henvender du dig inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, vil din reklamation altid være rettidig.

Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er, og indsende billeder af fejlen. Hvis vi har brug for at undersøge varen, skal den sendes til:
Prime Cargo A/S
c/o Modström Webshop
Profilvej 4
6000 Kolding
Danmark

Du kan få en gratis fragtlabel ved at skrive til support@modstrom.com.
Vælger du selv at returnere varen, refunderer vi dine rimelige og dokumenterede fragtudgifter, dog maksimalt det, det koster os, når du bruger vores pakkelabel.

Varen skal sendes i forsvarlig emballage.

Mangler du en vare i din ordre?
Hvis du mod forventning mangler en vare i din ordre, skal du kontakte vores support med det samme på support@modstrom.com. Såfremt emballagen er brudt ved modtagelse skal mailen indeholde:
- Billeder af den brudte emballage, hvor man tydeligt kan se label fra os
- Stylenavn på den manglende vare
- Ordrenummer

Klagemuligheder
Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder:
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse uenigheden ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Der skal betales et gebyr for at få klagen behandlet.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: support@modstrom.com.

Gavekort
Gavekort til www.modstrom.dk er gyldige i 2 år efter gavekortets udstedelse. En eventuel restværdi kan indløses i indtil et år efter gavekortets udløb. Gavekortet kan ikke byttes til penge.

Forbehold ved fejl
Vi tager forbehold for lagerfejl, trykfejl og prisfejl. I tilfælde af fejl forbeholder vi os retten til at annullere ordren, efter vi har gjort køber opmærksom på dette.

Tavshedspligt
Modström tager ansvaret for alle de personlige oplysninger, som du oplyser til os. Vi bruger oplysningerne til at bedømme, aftale og gennemføre leveringen samt til at pleje den kunderelation, der opstår heraf, forfølge udestående betalinger, bekæmpelse af svig og misbrug samt til at overholde lovmæssige bestemmelser.

Modström afleverer ingen oplysninger til tredje part. Oplysningerne findes kun i koncernen Modström. Ønsker du indblik i hvilke personlige oplysninger, vi opbevarer på dig, kontakt da venligst support@modstrom.com.
Farver
Vi kan ikke garantere, at de farver, som vises på webshoppen, præcist gengiver de farver, som produkterne faktisk har. Hvordan farverne gengives, afhænger af indstillingerne på din computer.

Regler og vilkår for brug af Modström Market rabatkoder
En Modström Market rabatkode er en rabatkode på 25% af den vare du har købt på www.modstrom.dk, du sender tilbage. Læs mere her. Du vælger selv, om du vil bruge din rabatkode på nye eller brugte styles. Rabatkodens værdi er gyldig i 90 dage fra den er udstedt og kan kun indløses en gang.

Nyhedsbrev
Vi trækker lod mellem nye tilmeldte af vores nyhedsbrev, om et gavekort på 1000 kr. til modstrom.dk. Vi trækker en vinder tilfældigt fra vores database mellem tilmeldte den pågældende måned. Beløbet kan ikke byttes til penge. Vinderen modtager en mail fra os med en kode, som skal bruges inden 3 måneder. 

Rabatkoder
Rabatkoder kan ikke kombineres.

Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Hent formular her.