Modström søger husmodel
Hos Modström søger vi en husmodel til vores design- og indkøbsafdeling. Som husmodel bliver du en central del af vores fittings, hvor vi udvikler, justerer og finpudser vores styles. Du er med til at sikre, at pasform og proportioner sidder præcist, som de skal – og får samtidig et unikt indblik i arbejdet bag en kollektion.
Du skal være en standard str. 36/S svarende til følgende mål og det er vigtigt at holde disse mål:
- Bryst: 84–86 cm
- Talje: 68–70 cm (målt på det smalleste sted)
- Hofte: 93–95 cm (målt på det bredeste sted)
- Højde: 170–175 cm
Arbejdstid
Arbejdstiden varierer afhængigt af sæson, deadlines og kollektioner. Timerne vil derfor variere fra uge til uge. Mødetider aftales løbende.
Om Modström
Modström designer, producerer og sælger 4 årlige kollektioner, samt løbende express styles under et koncept, hvor vi tænker bredt og frem for alt nyskabende. Modström blev etableret i 2004 og er kendt for et innovativt og nyskabende design, der rammer tidens trend.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med foto af dig i fuld figur iført tætsiddende tøj.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på job@modstrom.com.
Ansøgningen sendes til job@modstrom.com eller til:
Modström
Danneskiold-Samsøes Allé 9, st
1434 København K




