Modström oplever en stor efterspørgsel og generel vækst, både i Danmark og resten af Europa, derfor udvider vi vores danske salgsteam i København.
Som Sales Representative og Brand Ambassador for Danmark, vil du være ansvarlig for at løfte omsætningen hos vores danske kunder, opsøge og udvikle nye kunde relationer.
Du vil være en vigtig sparringspartner for vores designteam og kommer til at indgå i et tæt samarbejde med vores danske Key Account Manager.
Du skal kunne identificere dig med Modström brandet, da du fungerer som en ambassadør og dermed et af de vigtigste ansigter udadtil.
Jobbet
Som Sales Representative og Brand Ambassador for Modström i Danmark, er du ansvarlig for at udvide og udvikle netværket af forhandlere over hele landet, som har en profil, der passer til Modströms produkter.
Stillingen indebærer salg til både eksisterende og nye kunder, og vil derfor kræve en del rejsedage.
Du vil have stor mulighed for at påvirke den danske distribution af Modström og blive en del af den spændende rejse som Modström er på lige nu.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med designteamet, vores danske Key Account og ikke mindst vores Sales Director i udviklingen af salgsstrategier, budgetter, kampagner og generelt sikre et højt serviceniveau til alle vores kunder i DK.
Din profil og baggrund
Vi søger en Sales Representative med gode kommunikationsevner og som nemt kan skabe kontakt til både kunder og kollegaer i forskellige sammenhænge. Du har et godt overblik over dit arbejde, er selvstændig, proaktiv og har en veludviklet evne til at prioritere i dine opgaver i forhold til den overordnede målsætning.
Som person er du inspirerende, positiv og besidder et stærkt drive, med en evne til at lykkedes med hvad end du sætter i gang.
Din baggrund er baseret på en solid erfaring i lignende roller inden for mode- eller livsstilsbranchen, hvor din naturlige interesse for selvsamme, gør at du følger med i trends og tendenser.
Du trives med at udfordre ”normen” og er ikke bange for at kaste dig ud på dybt vand.
Derudover er du bevidst om hvad det vil sige at arbejde med fastsatte salgsmål, samt sikre en stærk eksponering af Modström, der sikrer os den ønskede succes hos alle vores forhandlere.
• Erfaring fra en lignende stilling er et krav
• Resultatorienteret og ambitiøs – evner at have mange bolde i luften
• Du har en vindende personlighed med stærke kommunikations- og salgsevner
• Du elsker mode og drives af at kommunikere dette
Jobbeskrivelse
• Opsøge og udvikle eksisterende og nye kunderelationer i DK
• Motivere, guide og sparre med Modströms kunder
• Samarbejde på tværs af virksomhedens øvrige funktioner, i særdeleshed PR/Marketing og Design
• Udarbejde salgsbudgetter & salgsstrategier i samråd med ledelsen.
• Opbygge struktur og forbedre gennemsalg hos alle Modströms kunder i DK
Vi tilbyder
• Du bliver en del af en etableret virksomhed med en stærk økonomi
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• Et spændende job i en succesrig vækstvirksomhed
• Du bliver en del af et ungt og dynamisk team, med engagerede og dygtige kollegaer
• Et alsidigt og afvekslende job, hvor dagene ikke er ens
• Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer, på et konkurrencedygtigt niveau.
Du kommer til at arbejde ud fra vores HQ på Christianshavn. Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og foto.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Director Morten Koldkjær Langsted på 20290570.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og da vi indkalder til samtaler løbende, bedes du sende ansøgning samt CV snarest, og senest d 31. maj til mkl@modstrom.com.
Modström
Danneskiold-Samsøes Allé 9 st
1434 Copenhagen K
MODSTRÖM SØGER SALES REPRESENTATIVE & BRAND AMBASSADOR