Den danske stylist og influent Pernille Rosenkilde,
der er kendt for sin farverige og glædesfulde stil, har designet en
capsule-kollektion i samarbejde med Modström.
“For mig er noget af det vigtigste i mit arbejde som influent, stylist og designer at vise glæde, godt humør og en legende og sjov tilgang til at tage tøj på. "Joy" er en del af Modströms identitet, hvilket jeg virkelig kan idetificiere mig med, og jeg så derfor en oplagt mulighed for at indgå i et samarbejde på fælles værdier”
“Jeg har altid været fascineret af regnbuen. Man kan næsten ikke andet end at være tiltrukket af dens magiske farvespil og dens flygtighed. Regnbuen viser sig så sjældent, og for at nyde den skal man være tilstede i nuet, for pludselig er den væk. Man siger jo, at der ligger en potte med guld for enden af regnbuen, men jeg har altid tænkt, at den virkelige skat er regnbuen i sig selv og i stedet for at lede efter skatten, så skal man nyde den”.