Spring/Summer 2022

SPRING / SUMMER 2022

Til Spring/Summer 22 udforsker vi vores nyfundne kærlighed til naturen, og vi tager som glade campister ud på et udendørs eventyr.
De lysere dage kalder på en trang til at være mere ude, og sammen med vores kære går vi gennem marker og skove i den danske natur og indånder den friske forårsluft.
Slår lejr og får friskplukkede frugter og hjemmedyrkede grøntsager fra de lokale vejbutikker, vi passerer på vores vej. Vi sover under åben himmel og laver vores aftensmad og holder os varme ved bålet. Får ny energi og byder foråret velkommen med en optimistisk ånd.

En afslappet og charmerende stemning ses i kollektionen. Den kombinerer lette pasformer med smukke detaljer og naturlige materialer.
Støvede jordfarver som varm brun og skovgrøn giver et roligt fundament til en farvepalet af lyse forårstoner og lette sommerpasteller.
Sæsonens prints afspejler den natur, som vi ser på vores vej. Vilde blomster ved vejkanten og vandinspirerede prints indfanger ånden af en ægte glad campist og de første tegn på forår.