Power of joy in amsterdam

Vi hylder 'The Power of Joy' med en portrætserie af seks lokale kvinder der alle bor i Amsterdam med hver deres fortælling om glæde. Inspireret af byens pulserende liv og skjulte spots hylder vi individualismen og mangfoldigheden ved at portrættere seks stærke og stilfulde kvinder iført deres yndlings Modström outfit netop det sted i byen som bringer dem mest glæde.

#modströmxamsterdam #thepowerofjoy #modström

Foto: Jasmijn de Lange / @by.jasmijnlina

Robin Balou
Photographer

Hvad betyder glæde for dig?

Glæde for mig betyder, at du hviler i dig selv uden at føle andres fordomme. At have ret og frihed til at være den, du gerne vil være, og gå i det du har lyst til. Vise dine talenter, arbejde sammen og elske dig selv for at være dig.

Hvilket sted i Amsterdam bringer dig glæde, og hvorfor?

Amsterdam for mig er den by, der er fuld af kreativitet og mangfoldighed. Den er farverige og fordomsfri 'Reguliersdwarsstraat' står som et symbol på dette og inspirerer mig til, hvordan man danser gennem livet.


ESMEE VAN ES
Content Creative


Hvad betyder glæde for dig?

Glæde for mig er lig med lykke, energi og positivitet.
Jeg er omgivet af smukke mennesker, når jeg går rundt smukke steder i Amsterdam med mine venner og kæreste. Glæde for mig betyder, at le sammen og at have det sjovt.

Hvilket sted i Amsterdam bringer dig glæde, og hvorfor?

Masser af steder! Jeg har boet i Amsterdam i 3 år nu, og en af mine bedste venner, Isa Clasener, tog mig med rundt og viste mig mange smukke steder og restauranter. Morgan & Mees er en af dem, vi kommer her ganske tit med vores venner og kærester. Stedet har en super flot og lækker terrasse samt restaurant, som begge er meget hyggelige. Jeg fejrede endda min 21 års fødselsdag her med alle mine nære. Fun fact; mine forældre købte deres første kunstværk netop her på denne dag! Jeg elsker dette sted.

VALÉRIE NTANU
Freelance Fashion Stylist

Hvad betyder glæde for dig?

Når jeg tænker på glæde tænker jeg på min familie og venner såvel som frihed: selv at beslutte, hvad jeg kan og vil gøre, både privat og arbejdsrelateret. Jeg får en masse glæde ved at lave sjove ting med min familie og venner: At spise middag, drikke drinks, spille spil eller rejse sammen. Det samme gælder for mit arbejde. Fordi jeg arbejder som freelancer, kan jeg selv bestemme min egen arbejdsrytme og opgaver. At være fleksibel og afbalancere afslapning og forretning (normalt vægter det sidste højest, haha) og bestemme, hvilke opgaver jeg skal påtage mig, bringer stor glæde. Alt dette gør at jeg føler mig glad og meget heldig.


Hvilket sted i Amsterdam bringer dig glæde, og hvorfor?


Westerpark, helt sikkert! Denne park føles som min baghave, da jeg stadig boede i Amsterdam. Det føles stadig sådan nu, for på den anden side af parken har jeg mit kontor, hvor jeg forbereder alle mine stylingjobs. Det er et centralt sted, hvor du kan trække dig tilbage fra byens travlhed og slappe af. En gåtur alene, en løbetur med min kæreste, en træning med kollegaer, en picnic med venner eller drinks på en af de utallige restauranter. At tænke på alle disse øjeblikke bringer et smil på mine læber.

MILOU TJIOE
Content Creator

Hvad betyder glæde for dig?

Jeg føler mig mest lykkelig når jeg er steder jeg holder af med de personer der er mig nærest og laver de ting jeg elsker, når jeg har lyst.

Hvilket sted i Amsterdam bringer dig glæde, og hvorfor?

Det er uden tvivl Rijksmuseum Gardens. Det sted har virkelig klasse og bringer så meget glæde når sommeren rammer byen, og blomsterne er i fuldt flor.

KIM VAN DER KLEIJ
Sales representative for New Market

Hvad betyder glæde for dig?

Glæde betyder alt for mig, især humor og lykke! Først og fremmest nyder jeg virkelig livet. Jeg synes, det er nøglen til livet at have en positiv holdning, være fordomsfri og tænke i løsninger. Mit hollandske motto er: “Het glas is altijd half vol!" som betyder: glasset er altid halvfuldt. Alle er smukkere med et smil. Af den grund prøver jeg altid at bringe et smil på alles ansigt. Jeg kan godt lide at være sammen med mennesker, der har en stærk, positiv energi og tankegang. Når alt kommer til alt tiltrækker positivitet positivitet. Derfor elsker jeg også mit job og det at opbygge et godt forhold til mine kunder og tage dem med på Modströms inspirerende rejse! Glæder betyder også, at du kan nyde små ting i livet og være lykkelig alene, men samtidig vide at man aldrig er alene i denne skøre, store verden, fordi dine venner, familie og kære altid vil være der for dig!

Hvilket sted i Amsterdam bringer dig glæde, og hvorfor?

Et af mine foretrukne steder i min hjemby Amsterdam er Noordermarkt. Jeg kan godt lide at omgive mig med inspirerende mennesker og steder. Dette sted får man det hele; lokale folk, vintage- og highstreet mode, lækker frisk mad, kunst og unikke interiør fund. Det er altid et dejligt sted bare at gå rundt, mødes med venner og få positiv energi. For eksempel at få en lækker snack på Cafe Libertine, find et heldigt fund af vintage tøj, forberede et lækkert måltid med friske grøntsager fra det økologiske marked og drikke en øl i den mest ikoniske typiske Amsterdam cafe ved navn Johnny Jordaan

SELLA MOLENAAR
Illustrator

Hvad betyder glæde for dig?

For mig betyder glæde at være fuld af liv! At blive overrasket over skønheden i sine omgivelser, at føle solen skinne på huden og se på mennesker og verden omkring med nye øjne hver dag. For mig er kreativitet min største kilde til denne livsenergi. Jeg føler ofte mest glæde, når jeg er omgivet af kunst, natur og gode mennesker, eller når jeg skaber nye værker i mit studie.

Hvilket sted i Amsterdam bringer dig glæde, og hvorfor?

Mit studie er mit ståsted. Det er her, jeg føler mig mest tæt på min kreative livskraft. Det er her, jeg kan skabe, udforske og lege. Jeg elsker at invitere folk over, arrangere workshops og afholde middage her. Mit studie er en form for udvidelse af mit hjem. Især under nedlukningen har dette sted og det at skabe kunst gjort mig rolig og glad, og det giver mig stadig glæde hver dag.